Hardware og udstyr

Køb kun hardware, du har brug for
Grundtanken med NemPOS er, at vores software skal minimere køb af overflødig hardware.
Derfor kan du bruge din egen tablet og undgå at være afhængig af samme hardware de næste mange år, hvis dit behov skulle ændre sig.
Kassesystemet fungerer i en browser på fx tablets og andre touch-enheder og er dermed uafhængig af den hardware, den fungerer på.
Kort fortalt: NemPOS virker på de fleste moderne enheder med adgang til internettet.
Her på siden kan du blive klogere på, hvilken hardware du har brug for sammen med NemPOS.
Nødvendig hardware
Behovet for hardware er afhængigt af dit abonnement, dine behov og den hardware, du har i forvejen. Ønsker du bonprint direkte fra systemet, skal du som minimum bruge en kompatibel printer, en printbox og en skærm med adgang internet – fx en tablet eller anden touchskærm.
Printerfunktionalitet kræver enten NemPOS Standard- eller Medium-abonnement.

Skærm
NemPOS kræver en skærmenhed med adgang til internettet – fx tablet, pc eller lignende.
Vi forhandler forskellige løsninger, men du kan også bruge dit eksisterende kombatibele udstyr eller købe din skærm hos anden forhandler.

Bonprinter
Print kvitteringer og evt. ordrekvitteringer til køkken. For nogle vil én bonprinter være tilstrækkeligt til kundekvitteringer. Til restaurant eller takeaway kan køkkenprint være en god idé.
Vi forhandler SAM4S- og Epson-printere, men har du allerede en kompatibel printer, kan du bruge den – eller købe fra anden forhandler.

Printboks
Vores printboks kommunikerer med printeren og sender printjobbet til den tilsluttede bonprinter.
Hvilken skærm skal jeg vælge?
Med NemPOS kan du vælge den kasseopsætning, der passer til behovet i din forretning.

Skærm ved kasseområdet
Ønsker du at tage imod ordrer og betalinger ved en faststående kasse, kan du bruge fx en tablet i et cover med fod eller en stander. I vores sortiment finder du en 11″ Samsung Galaxy tablet med roterbar stander.

Større skærm
Ønsker du en større, faststående skærm, kan du købe vores Touch POS all-in-one PC m. Windows. Med denne løsning får du en større 15,6“ touch-skærm til en fast lokation i din forretning.

Håndholdt tablet til bestilling
Lad dine tjenere tage imod bestillinger ved bordet, hvorefter ordren printes på fx køkkenprinter. Den håndholdte POS på tablet kan fungere som et supplement til din faststående skærm ved kasseområdet.
Tilvalg og ekstraudstyr
Elektronisk kasseskuffe
Til bonprinteren kan du tilkøbe en elektronisk pengeskuffe, som åbnes automatisk via impuls fra bonprinteren eller manuelt via knaptryk i POS-systemet.
Stregkodescanner
Sælger du produkter med stregkode, kan du tilvælge stregkodescanner til dit kassesystem.
Du kan tilkøbe enten trådløs, håndholdt stregkodescanner med bluetooth eller en stående stregkodescanner fra vores sortiment. Om din eksisterende stregkodescanner fungerer med NemPOS, kommer an på dit øvrige setup.

